23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Vand på vejbanen var ifølge politiet årsag til et uheld på Holbækmotorvejen tirsdag eftermiddag.

Uheldet skete ved Vipperød kort efter klokken 14.30., da en 30-årig mand fra Roskilde mistede herredømmet over sin bil på grund af vand på kørebanen. Bilen ramte autoværnet og røg retur til vejbanen, hvor der skete sammenstød med en 45-årig mand fra Odsherred.

Den ene bilist blev tilset i ambulance, men, ifølge politiet, var ingen kommet noget alvorligt til.

Motorvejen blev spærret i omkring en times tid, hvor den ene bil blev fjernet, så første vognbane kunne åbnes.

Leave a Reply