21. november 2024
Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Resultater fra udvalgte kampe fra uge 40 i de lavere serier med de lokale klubber.

Torsdag

I Kvindeserie 2 spillede Jyderup BK ude mod Svogerslev BK. Kampen endte med en 1-0 sejr til Svogerslev BK

Også Tølløse BK var i aktion i Kvindeserie 2 tordag. Det var mod Hvalsø IF. Kampen vandt Tølløse 1-0.

Gislinge BK fik torsdag aften besøg af Tuse Næs BK i Serie 4 på Gislinge Stadion. Gislinge vandt 2-1.

Vipperød BK tabte 0-2 hjemme til Gundsølille SGIF i Serie 3.

Fredag

Jernløse BK tabte fredag aften 4-1 til Dianlund IF i Serie 4.

SIF Holbæk fik besøg af Rørvig IF i Serie 5. Den kamp vandt SIF 1-0 på et mål Simon Jensen.

På Fælleden tog SIF Holbæk‘s Serie 6 hold imod Tårnborg IF. Den kamp endte uafgjort 2-2. SIF’s mål blev scoret af Peter Bredum og Mark Lund Hansen.

I serie 4 spillede Tølløse BK hjemme mod Vipperød BK. Valdemar Ahlquist bragte Tølløse foran 1-0 efter fire minutters spil. Godt tyve minutter senere udbyggede han føringen til 2-0. Få minutter senere blev Tølløse tilkendt straffespark, som Andreas Jørgensen sørgede for at sende i Vipperøds mål til 3-0. Minuttet efter reducerede Marcus Madsen til 3-1 for Vipperød. Valdemar Ahlquist var fyr og flamme og i 51. minut scorede han igen for Tølløse til 4-1. Ti minutter efter fik Tølløse endnu en scoring da William Bau Olsen sendte bolden i modstandernes net. Et kvarter senere lykkedes det igen Vipperød at komme på scoringstavlen med et mål af Emil Wiese Nystrand. Med godt fem minutter tilbage af kampen lukkede og slukkede Valdemar Ahlquist med kampens sidste mål til slutresultatet 6-2.

Tuse IF vandt hjemme over Nykøbing IF i Serie 4. Simon Zangenberg bragte Tuse foran 1-0 efter 21 minutters spil. Kort efter Udbyggede Victor Herskin Olsen til 2-0. Få minutter før pausen reducerede Mathias Feldt til 2-1 for Nykøbing. Et kvarter inde i 2. halvleg blev hjemmeholdet tilkendt et strafespark, som Jesper Lorentsen sørgede for at placere i gæsternes mål til 3-1. Kort efter leverede Anders Lundberg kampens sidste mål og sikrede dermed Tuse en flot 4-1 sejr.

Lørdag

Svinninge IF‘s Serie 2 hold var lørdag middag på besøg hos Undløse BK. Hjemmeholdets Magnus Funch Hansen scorede første mål efter 13 minutters spil. Syv minutter efter udlignede Gustav Nymann Jensen til 1-1. Simon Christiansen bragte Svinninge foran 1-2 efter godt 65 minutters spil. Stillingen holdt til slut.

Store Merløse IF vandt lørdag 3-2 over gæsterne fra Team AS Fodbold i Serie 6.

I Serie 5 spillede Svinninge IF uafgjort 2-2 mod Hørve IF. Begge Svinninges mål blev leveret af Daniel Gustavsen.

Tuse IF‘s serie 3 hold havde besøg af Jyderup BK. Den kamp endte med en klar 10-3 sejr til hjemmeholdet.

I serie 4 fik Undløse besøg af Jyderup BK. Den kamp endte med en 3-0 sejr til Undløse.

Gislinge BK‘s Serie 3-hold tabte, da holdet lørdag spillede ud mod Rørby-Værslev IF. Hjemmeholdet vandt 3-1. Gislinges ene mål blev scoret af Marc Mortensen.

Søndag

Jernløse/Holbæk‘s Kvindeserie 1 hold skulle søndag have spillet hjemme mod Øster Ulsev Boldklub, men den kamp blev der ikke noget af. Jernløse/Holbæk blev taberdømt.

Svinninge IF‘s Serie 6 hold fik besøg af Føllenslev-Særslev IF på Svinninge Sportscenter. Kampen endte 4-4.

Jyderup BK skulle søndag møde Løve IF i Serie 6, men den kamp blev afgjort ved,at Jyderup blev taberdømt.

Gislinge BK‘s Serie 4-mandskab, der torsdag vandt over Tuse Næs, var søndag igen i aktion. Denne gang ude mod Hagested IF. Gislinge vandt 1-4.

Undløse tabte stort, da klubbens Serie 5 hold søndag fik besøg af Kr. Helsinge IF. Gæsterne vandt 1-6.

Holbæk B&I‘s Serie 1-hold vandt 3-0 over Havdrup Fodbold. Kampen blev spillet i Sportsbyen.

Det gik ikke så godt for Holbæks B&I i Serie 5, hvor den ene af klubbens to hold i serien var i aktion hjemme i Holbæk Sportsby mod Tune IF. Den kamp tabte Holbæk 0-6.

Leave a Reply