24. november 2024

Arkivfoto: Pixabay.com

Dansk Handicap Forbund udvider sin indsats i Holbæk Kommune med oprettelsen af en ny lokalgruppe, der har til formål at underbygge og støtte borgerne med handicap i området.

Lokal forankring

Med oprettelsen af lokalgruppen i Holbæk ønsker Dansk Handicap Forbund at sikre, at mennesker med handicap i Holbæk Kommune får bedre muligheder for at få deres stemmer hørt og deres behov dækket. En lokal gruppe med tæt forankring i kommunen vil muliggøre målrettede indsatser, der kan forbedre levevilkårene for borgere med handicap.

-Vi tror på, at Holbæk har potentiale for en aktiv og levende gruppe, der kan gøre en reel forskel,” udtaler Susanne Olsen. “Med lokal forankring kan vi mere effektivt arbejde for bedre vilkår for mennesker med handicap i Holbæk Kommune, og vi håber på at se mange engagerede borgere, der ønsker at bidrage til dette arbejde.

Selvom lokalgruppen, vil være en del af DHF-Odsherred, så vil den afholde egne aktiviteter, der er tilpasset specifikt til Holbæk-området. Mødet vil give deltagerne mulighed for at blive en aktiv del af gruppen, enten gennem planlægning eller ved blot at deltage i aktiviteterne.

Introduktionsmøde

Den nye lokalgruppe inviterer   alle interesserede til et introduktionsmøde, hvor formålet og aktiviteterne for den nye gruppe vil blive præsenteret.

Til mødet vil deltagere have mulighed for at møde landsformand Susanne Olsen samt formand for DHF-Odsherred, Lena Nielsen, der sammen med initiativtageren og kontaktpersonen for den nye gruppe, Thomas Jacobsen, vil fortælle om lokalgruppens planer.

Mødet afholdes den 7. november kl. 19.00 i Multihuset på Holbæk Fælled. For at deltage i introduktionsmødet er det nødvendigt med tilmelding. Interesserede bedes sende en e-mail til holbaek@danskhandicapforbund.dk og oplyse om eventuel ledsager.

Leave a Reply