Kort før klokken 9 onsdag blev en 46-årig kvinde på løbehjul påkørt af en personbil i rundkørslen med L.C. Worsøesvej, Roskildevej og Holbæk Have.
Uheldet skete, da kvinden kom kørende på løbehjul ad L.C. Worsøesvej og ind i rundkørslen, hvorefter hun ville fortsætte mod øst ad Holbæk Have, men i forbindelse med, at kvinden kørte ud af rundkørslen blev hun påkørt af en personbil som kom kørende fra syd ad Roskildevej og skulle fortsætte mod nord ad samme vej.
Kvinden kom alvorligt til skade, men var, ifølge politiet, uden for livsfare. Hun blev kørt på sygehuset til behandling.