28. september 2024

Foto: Michael Johannessen.

Tre bilister mistede herredømmet over deres biler i forbindelse med onsdagens voldsomme regnvejr.

Kort før klokken 11 modtog politiet et alarmopald fra en bilist, som på grund af aquaplanning havde mistet herredømmet over sin bil på Kalundborgmotorvejen ved tilkørsel 2 i Holbæk. Bilen var på tilkørselsrampen, men var drejet rundt, så den vendte mod kørselsretningen.

Politiet kom frem til stedet og afspærrede kortvarigt rampen, så bilisten på forsvarlig vis kunne vende sin bil. Hverken bil, autoværn eller bilisten kom noget til i forbindelse md uheldet.

To uheld indenfor 1,5 km.

Inden for tyve minutter mistede to bilister herredømmet over deres biler med blot 1,5 km mellem dem.

Kort efter klokken 15.30 mistede en 41-årig kvinde fra Holbæk således herredømmet over sin bil på Holbækmotorvejen i det vestgående spor. Kvinden påkørte i den forbindelse autoværnet i højre side af vejen under det kraftige regnvejr. Ifølge politiet kom kvinden ikke noget til og Vejdirektoratet blev orienteret om påkørslen af autoværnet.

Tyve minutter efter mistede endnu en bilist herredømmet over sin bil, da bilen aquaplannede i det kraftige regnvejr. Uheldet skete omkring 1,5 km fra det første uheld, men i det østgående spor. Heller ikke ved dette uheld, skete der personskade, oplyser politiet.

Leave a Reply