21. november 2024

Illustration: Local Media/AI

Der har igen været gang i fodboldspillet i de lokale serie-klubber i denne weekend – vi kigger lidt nærmere på udvalgte kampe hos både herrer og kvinder.

Fredag spillede Jernløse BK uafgjort 2-2 mod Vemmelev BK. Kampen blev spillet på banen ved Jernløse Hallen. Jernløses mål blev leveret af Tobias Ryberg-Jensen og Jacob Lorenzen, sidstnævnte på et straffespark.

I Serie 6. hvor St. Merløse IF fredag spillede hjemme på St. Merløse Idrætsplads mod Kværkeby IF. Den kamp tabte St. Merløse 3-4.

Fredag aften mødtes Boldklubben Bæk City og Jyderup BK i Serie 3 på banen ved Tuse Hallen. Yusuf Bakir scorede tre mål for Bæk City i løbet af de første 35 minutter. Mikkel Hansen fik i samme periode et enkelt mål ind for Jyderup.  Ti minutter inde i 2. halvleg gjorde Gökhan Güler det til 4-1 for Bæk City. Kort efter reducerede Sebastian Beyer til 4-2. Gæsterne fik kampens sidste mål, da Malthe Jensen gjorde det til 4-3 kort før dommeren fløjtede kampen af.

Tuse IF’s Serie 3-hold, som lørdag var på besøg hos Rørby-Værslev IF. Tuse dominerede kampen og fik 3 mål scoret af henholdsvis Carl Ferslev, Nikolaj Søgaard og Hjalte Grenaa Borregaard. Rørby-Værslev IF reducerede til 1-3 på et straffespark taget af Emil Søborg-Bøjholm.

Også Tuses IF’s Kvindesjællandsseriehold var i aktion lørdag, hvor holdet spillede ude mod Brøndby IF. Tuse fik et enkelt mål, mens Brøndby fik hele 6 mål.

Undløse BK‘s serie 2 hold viste lørdag, hvorfor seriefodbold kan være underholdende at se på. Holdet spillede lørdag mod FC Hornsherred på kunstgræsbanen på Skibby Stadion. Lasse Jensen bragte Undløse foran 0-1 efter ti minutters spil. Mindre end 10 minutter efter udlignede Malthe Song Toftegaard for Hornsherred. Ved pausen var stillingen således 1-1. I 2. halvleg kom der mere fut i spillet og Benjamin Elzamouri Jensen sørgede for at Undløse igen var foran med en scoring til 1-2 i 60. minut. Små ti minutter efter gjorde Thomas Søgaard Jensen det så til 1-3. Hornsherred var dog ikke færdige og med godt ti minutter tilbage af kampen reducerede Mikkel Song Wiegaard Hansen til 2-3. Kort efter sendte Nicolai Elzamouri Larsen bolden i Hornsherredmålet til 2-4. FC Hornsherred fik i kampens sidste sekunder tilkendt straffespark og det udnyttede Mikkel Song Wiegaard Hansen til at reducere til slutresultatet 3-4 i Undløses favør.

Gislinge BK’s serie 3-hold fik lørdag besøg af Kalundborg GB i en kamp, hvor ingen af holdene formåede at score og derfor endte 0-0.

Svinninge IF‘s serie 2-hold var lørdag middag på besøg hos Svogerslev IF.  Det var Svinninge som først kom på pointtavlen, da Simon Christiansen efter ca. 10 minutters spil bragte gæsterne foran 0-1. Efter en lille halv times spil lykkedes det Svogerslev at bringe balance i regnskabet med et mål af Lukas Kooij.  Fem minutter inden i 2. halvleg kom hjemmeholdet så foran 2-1, da Rasmus Lundberg scorede. Svinninge sørgede dog for, at pointene blev ligeligt fordelt, da Gustav Nyman Jensen kort efter udlignede til 2-2, der også blev slutresultatet.

I Kvindeserie 1 spillede Holbæk/Jernløse lørdag ude mod Vordingborg IF. Clara Kousgard Thorning scorede alle tre mål for Holbæk/Jernløse i en kamp, som endte  med cifrene 3-3.

Tuse IF‘s Sjællandsseriehold spillede søndag ude mod Svebølle i en kamp, som ikke behøvede at være 90 minutter. Det var nemlig først i de to sidste minut, at det kom til scoring. Først bragte Jonas Bengtsson hjemmeholdet foran 1-0. To minutter sørgede Jonas Knudsen for at udligne til slutresultatet 1-1.

I Serie 4 mødtes Tølløse BK og Hagested IF søndag til en eftermiddagskamp på Hagested Idrætsplads. Det var en kamp Tølløse vandt 8-0. Tre af målene blev scoret af William Bau Olsen,  mens Valdemar Ahlquist scorede to. Andreas Jørgensen, Tobias Reinhold Larsen og Micas Møller scorede hver et mål.

Holbæk B&I’s Serie-1 hold tog søndag imod Høng GF. Frederik Læssøe scorede begge Holbæks mål i kampen, der endte 2-0.

Leave a Reply