Mange mennesker fandt fredag vej til bymidten i Holbæk, hvor der var aftensalg, jazzfestival og løb.
Ahlgade, Smedelundsgade og en del af Labæk var blevet spærret af og udgjorde sammen med Nygade rammen for fredagens festlige aktiviteter.
De politiske partier havde slået deres boder op og fik en snak med interesserede aftenshoppere.
De Blå Spejderes Kong Skjold gruppe inviterede forbipasserende til at prøve spejderfærdigheder og høre mere om livet som spejder.
Flere andre foreninger var også på plads med boder, som fortalte om foreningerne og deres arbejde.
Desuden var der madboder, så man kunne få stillet sulten.
En af fredagens nok mest populære indslag var det lille tog, som man gratis kunne køre en tur i rundt i midtbyens gader.
På flere af byens restauranter var der livemusik som led i Holbæk Jazzfestival.
Aftenen sluttede af med løb i natten, hvor flere hundrede valgte at deltage. Der var traditionen tro tre distancer; 2,5 km løb/gang, 5 km løb/gang og 10 km løb.
Endnu en gang er Holbæk Off Line sent på den, med først at sige noget om Athen salg bagefter.
I er godt nok ved at falde af på den