Et stort regnbueflag er blevet fjernet fra Tølløse Slots Efterskole.
Det oplyser skolens forstander, Jannik Kildorf, i et opslag på det sociale medie Facebook.
Regnbueflaget, der er ekstra stort for at det kan passe til skolens 17 meter høje flagstang, er i løbet af weekenden blevet taget ned og flagsnoren er skåret over.
Tyveriet blev opdaget søndag morgen.
I opslaget på Facebook gør forstanderen opmærksom på, at man meget gerne vil have flaget tilbage.