Sæsonen i Serie 3 blev skudt i gang med en del mål, da Gislinge BK lørdag eftermiddag fik besøg af Bæk City.
I første halvleg sørgede Gislinges Oliver Eide for to scoringer og et assist, da Marc Mortensen scorede – altsammen i løbet af få minutter i midten af 1. havleg.
Inden pausen reducerede Yusuf Bakir for Bæk City til 3-1.
Det var også Yusuf Bakir der scorede til 3-2, da han et kvarter inde i 2. halvleg sendte bolden i Gislinges mål.
Med ti minutter igen sørgede Mikkel Hansen for at udbygge hjemmeholdets føring til 4-2.
Kort før kampens slutning blev Bæk City tilkendt straffe, og det var Yusuf Bakir, der blev sat til at sparke. Det lykkedes ham dog ikke at konvertere den store chance til mål.
Kampen slutede således med en 4-2 sejr til Gislinge.