En 47-årig mand blev lørdag formiddag anholdt og sigtet for blandt andet at køre bil selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.
Manden blev standset af politiet på Industriparken i Jyderup.
Udover at han var påvirket, så viste det sig også, at han i forvejen var frakendt førerretten, så han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Den 47-årige fik udtaget en blodprøve, og han blev efterfølgende løsladt. Han vil hører mere fra politiet på et senere tidspunkt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.