Det blev til sejr, da Holbæk B&I søndag eftermiddag tog imod Brønshøj i Holbæk Sportsby.
Brønshøj cheftræner er i øvrigt Jan Faber, som før sidste sæson blev fyret af HB&I efter, at have bragt klubben i 3. division.
Birol Serinkanli bragte hjemmeholdet foran efter blot to minutters spil, da han sparkede hjørnespark, som endte i mål.
Små ti minutter efter udbyggede Isak Ponder Holbæks føring til 2-0.
Holbæk havde muligheden for at udbygge yderligere, da hjemmetholdet blev tilkendt straffespark et kvarter inde i kampen. Men Brønshøjs keeper Lucas Chang-Andersen havde læst Alexander Knaack og reddede.
Brønshøj kom godt med i kampen, men Holbæk sørgede for at holde gæsterne stangen.
Gæsternes eneste mål kom i 75. minut, da Cömert Aga Öcal – der spillede 24 kampe for Holbæk i sidste sæson – sendte bolden i Holbæks mål til 2-1.
Holbæk næste kamp er ude mod Odder og spilles på lørdag kl. 13.00.