21. november 2024

Illustration: Holbaekonline.dk/AI

En kvinde i 80’erne blev onsdag udsat for forsøg på bedrageri.

Det var pårørende til kvinden, som kl. 13.11 kontaktede politiet og anmeldte episoden, der var sket kort forinden i den ældre kvindes hjem i Kirke Eskilstrup. Her havde en fremmet kvinde indfundet sig i stuen og udgivet sig for at være fra kommunen. Den ukendte kvinde havde givet beboeren et fødselsdagskort og havde bedt om at låne toilettet, og efterfølgende forsvandt kvinden fra stedet. Kort tid efter kom den ukendte kvinde tilbage til adressen og bad om at få 5 kr. i betaling for det fødselsdagskort, som hun netop havde givet til den ældre kvinde. Dette nægtede den ældre kvinde pure, og hun gav kortet tilbage til den ukendte kvinde, der forsvandt fra stedet til fods.

Den ældre kvinde havde ikke ladet den ukendte kvinde ude at syne, og hun manglede ikke nogen af sine ejendele.

Den fremmede kvinde med fødselsdagskortet beskrives som:

Kvinde, 20-25 år, 150-160 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden og med langt brunt hår, der var opsat i en hestehale. Kvinden talte kun en smule dansk. Hun var iført: mørkeblå t-shirt, mørkeblå bukser og mørke sko. Hun medbragte en grå stofpose.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har en lignende sag fra Kirke Såby samme dag, hvor en mand i 40’erne var udsat for besøg af en kvinde, som også ville sælge et fødselsdagskkort.

Leave a Reply