21. november 2024

Martin's Gastro i Smedelundsgade. Foto: Rolf Larsen.

Martin’s Gastro i Smedelundsgade er lukket. Nu søger ejeren, Martin VIlhelmsen, en køber eller ny forpagter til stedet.

Restauranten har været lukket de seneste uger. Ifølge et opslag på Facebook fra Martin Vilhelmsen, der i sin tid startede restauranten, valge den tidligere forpagter at lukke af personlige årsager.

Facebook skriver han bl.a.:

“Derfor står jeg nu med en restaurant til salg eller ny bortforpagtning. Køkkenet og lokalerne er klargjorte og fuldstændig klar til en ny åbningsdag allerede i morgen. Gæsterne står klar, og jeg får mange henvendelser fra folk, som glæder sig til at komme tilbage og nyde den velkendte gode mad og service. “

og han tilføjer: “Så går du derude med en drøm om at drive en lille restaurant, eller kender du nogen, som kunne være interesseret? Så tag endelig fat i mig”.

Under indlægget på Facebook er der flere som udtrykker ønske om, at det må lykkes, at finde en køber eller forpagter, så restauranten kan åbne igen.

Leave a Reply