En 40-årig mand fra Jyderup-egnen blev søndag eftermiddag anholdt for hærværk mod flere biler i Mørkøv.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden havde udøvet hærværk mod flere biler, som holdt parkeret foran kroen i Jernbanegade.
I forbindelse med anholdelsen kastede manden bl.a. vand mod betjentene.
Manden, som politiet vurdrer som uligevægtig, havde flere gange i løbet af weekenden været i kontakt med politiet, blandt andet fordi han tidligere samme dag havde stjålet en mini-traktor, som han kørte rundt på i Mørkøv.