8. september 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politiet søger to unge mænd på knallerter efter en brand i en bil og to tuktukker på Tue Enghavevej i Tuse.

Politi og brandvæsen blev alarmeret om branden kl. 02.11 natten til fredag.

Der havde lydt et brag, hvorefter der var opstået ild i en bil, som holdt ved et hus. Ilden spredte sig til to kabineknallerter – eller tuktukker. Det lykkedes brandvæsnet at slukke ilden, før den spredte sig til huset.

Ifølge politiet havde et vidne hørt motorlarm fra knallerter og set to yngre mænd, som var ørt fra stedet umiddelbart efter branden.

De to beskrives som: 19-20 år, kørte uden styrthjelm, talte dansk. Den ene iført refleksbukser.

Politiet søgte i området efter de to beskrevne mænd, men fandt dem ikke. En hundepatrulje søgte efter spor på stedet og politiet undersøger nu branden nærmere, for at afklare om den var påsat.

Politiet beder vidner som har set de to beskrevne mænd, og som kan komme med oplysninger i sagen, at ringe til politiet på tlf. 114.

Leave a Reply