Søndag eftermiddag ved 15.30-tiden modtog politiet en anmeldelse om en nøgen mand, som befandt sig ved en adresse på Hovedgaden i Svinninge og som var i besiddelse af en kniv.
Politiet kørte til stedet, hvor det viste det sig, at den nøgne mand var påvirket, og han blev anholdt for at skabe ro på stedet, og patruljen sikrede kniven.
Manden er efterfølgende blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Han er blevet sigtet for overtrædelse af knivloven og sagen vil blive afgjort på et senere tidspunkt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.