Politiet mødte frem med flere betjente, da man torsdag formiddag måtte assistere med udsættelse af en mand fra en båd som ligger ved kaj ved Krags Brygge.
Manden der har boet på båden, har skabt utryghed i området.
Brandvæsnet stod standby med brandsprøjte, og indsatsleder ligesom brandvæsnets redningsbåd var på vandet, da man frygtede, at manden ville sætte ild til båden. Der blev dog ikke brug for brandvæsnet.
Manden blev kortvarigt anholdt.