23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Mandag eftermiddag mødteen 68-årig kvinde fra Holbæk op i politiekspeditionen i Holbæk for at anmelde, at hun i fredags blev snydt af en falsk politimand.

Den falske politimand havde ringet til hende ved 17-tisen og sagt at han var fra NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet). Han havde fortalt, at en efterforskning havde vist, at nogen var ved at optage et lån på 72.000 kr i hendes navn. Hun blev herefter viderestillet til en “medarbejder fra Nordea”, som kunne se, at nogen forsøgte at tømme hendes konto.

Den 68-årige lod sig derfor overtale til at overføre 48.500 til en “sikker konto” for at bremse den kriminelle overførsel. Først senere blev hun opmærksom på, at hun var blevet snydt og anmeldte sagen.

Politiet vil nu efterforske sagen om bedrageri.