Det er et ægte lokalderby, når Serie 3-holdene Svinninge IF og Gislinge BK mødes tirsdag aften på Svinninge Stadion.
De to hold har begge 39 point og lige mange vundne, uafgjort og tabte kampe, nemlig henholdsvis 13, 0 og 3. Det er en bedre målscorer, som gør, at Gislinge lige nu ligger på 2. pladsen og Svinninge på 3. pladsen i puljen lige efter Hvalsø IF, som har 41 point. De tre hold kæmper om to meget eftertragtede oprykningspladser til Serie 2.
Det er også derfor, at tirsdagens kamp nok skal blive spændende. Begge hold har noget at kæmpe for.
Netop det, at der er noget at kæmpe for, vil sikkert også trække mange publikummer til kampen. Sidst Gislinge var på besøg i Svinninge kom der mere en 700 tilskuere til kampen. Det betød også, at der blev totalt udsolgt af pølser og drikkevarer, så man måtte køre ned og tømme Brugsen og Rema1000, for at kunne følge med efterspørgslen.
Der bliver helt sikkert en god stemning og elektrisk atmosfære på stadion, hvor venner og familier på hver sin side af banen duellerer på opbakning til deres respektive hold.
Kampen fløjtes igang kl. 18.30.