Holbæk Bymidte omdannes lørdag til et paradis for køretøjsentusiaster i alle aldre.
Bymidten omdannes til gågade, hvor de lokale bilforhandlere viser hvad de har at byde på. Der vil være en imponerende udstilling af 50 farverige Corvette-biler og Vallentin Rallyteams udstiller en Hyundai i20 N RC2 rallybil, en Renault Clio rallybil, en MAN 8.800 kg lastbil, en BMW 840i Cabriolet, en Opel GT Cabriolet, og en Mercedes 400 GLE SUV.
Politiet vil fremvise udrykningskørtøjer og en patruljebåd og politiets hestesektion kan opleves når de rider gennem bymidten.
Hos Flyvehjmmeværnet kan man opleve en militær-jeep, pavillon med feltrationer, konkurrencer, ADR-køretøj med kikkertleg og en bil med hundefører.
Og så for børnene
Der vil også være masser af sjov for børnene med hoppeborge og andet underholdning rundt omkring i bymidten og så er det muligt at tage en gratis tur med by-toget, der kører rundt i bymidten.
Arrangementet finder sted fra kl. 10.00 til 15.00.