En 12-årig dreng blev udsat for vold af en mand på Tølløse Station.
Episoden fandt sted kort efter klokken 17.30, da drengen sammen med en anden dreng, sad på en bænk på stationen. Her blev han truet og slået flere gange i hovedet af manden.
Flere vidner til overfaldet kom løbende til og fik fjernet manden.
Der var tale om en den 51-årige mand fra Roskilde, som, ifølge politiet, viste sig sig at være lidt uligevægtig.
Også et af de tililende vidner havde fået et slag i hovedet men ønskede ikke at anmelde vold. Den 51-årige blev taget med af politiet og sigtet for vold.