Midt- og Vestsjællands Politi har fra i dag torsdag besluttet ikke at forlænge den visitationszone, der har været gældende i en stor del af Holbæk by siden 1. februar.
Politiet indførte visitationszonen blev indført efter et skyderi i Apotekerhaven, der sårede en 23-årig mand. Siden har flere fund af både skyde- og stikvåben i zonen begrundet de forlængelser, der er sket. Der er foreløbigt varetægtsfængslet fire mistænkte i sagen fra Apotekerhaven.
-Vi er overbeviste om, at vores muligheder for at gennemføre visitationer har været med til at forhindre nye sammenstød. Der er stadigt spændinger mellem de to grupperinger, som står bag sammenstødene i Holbæk, og vi vil derfor fortsat følge dem meget tæt. Men vi vurderer nu, at det er på et niveau, hvor der ikke længere er basis for at forlænge visitationszonen, siger chefpolitiinspektør Peter Buhl.
Visitationen ophører fra kl. 20.00 torsdag aften.