22. november 2024

Arkivfoto: Pixabay.com

Mandag eftermiddag klokken 15.40 stoppede politiet en bilist på Skovvejen i Jyderup.

Bag rattet sad en 60-årig mand fra Kalundborg kommune, som blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer, da hans pupiller var meget små. En test med narkometeret viste positiv for cannabis.

Den 60-årige erkendte at han røg pot hver dag, og faktisk også selv dyrkede det derhjemme.

Bilisten blev anholdt og sigtet for at køre bil i narkotikapåvirket tilstand og taget med for at få udtaget en blodprøve. Efterfølgende kørte politie manden hjem, hvor de foretog en ransagning. I hjemmet blev fundet knap 1200 gram tørrede hashplanter, som blev beslaglagt.

Den 60-årige blev sigtet for at overtræde lov og om euforiserende stoffer.