En kvinde og hendes et-årige søn blev lørdag aften påkørt af en bil.
Det fremgår af weekendens døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Uheldet skete kort efter klokken 18, da kvinden kom gående med sin lille søn i favnen og i krydset med Kalundborgvej og Valdemar Sejrsvej med lav hastighed blev ramt af en bil, som skulle svinge til venstre i krydset.
Kvinden røg op på kølerhjelmen og tabte i den forbindelse barnet ned på vejbanen.
I følge politiet slap både mor og barn fra uheldet uden alvorlige skader.
Bilen blev ført af en 68-årig mand fra Holbæk.