DMI har mandag udsendt et forvarsel om forhøjet vandstand i vores område i forbindelse med et blæsevejr, som ventes at ramme landet torsdag-fredag.
DMI’s prognoser viser mandag eftermiddag, at vandstanden i Holbæk fredag aften ved 19-tiden stiger til 164 cm over daglig vande, hvilket vil sige, at der er tale om en såkaldt “20 års hændelse”.
Da stormen Malik i slutningen af januar 2022 gik over landet blev store mængder vand presset ned i Isefjorden og det resulterede i oversvømmelser flere steder. Da vandstanden var på sit højeste var den 151 cm over daglig vande.
I 2013 ramte stormen Bodil Holbæk og i den forbindelse kom vandstanden op på 194 cm og resulterede i omfattende oversvømmelser.
Du kan følge den aktuelle vejrsituation og varsler på www.dmi.dk.