21. november 2024
Skøjter

Arkivfoto: Iva Balk/Pixabay

Holbæks populære skøjtebane, Isrosen, er nu klar til en ny sæson.

Skøjtebanen, der ligger på Markedspladsen, åbner på lørdag kl. 10.00. Det er fortsat gratis at benytte skøjtebanen, men hvis man ikke selv har skøjter og gerne vil leje et par, koster det 60 kroner.

Ved skøjtebanen er der en lille kiosk, hvor man – udover at kunne leje skøjter – kan købe varm kakao med flødeskum, instant-nudler, slik, vand, juice m.m. Skøjtekiosken har åbent mandag – torsdag kl. 12.00-20.00, fredag kl. 12.00-21.00, lørdag kl. 10.00 – 21.00 og søndag kl. 10.00 – 20.00.

Du kan læse mere om Isrosen og reglerne på sidesporet.dk/isrosen