27. november 2024

Foto: Michael Johannessen.

Mandag åbner en ny herrefrisør midt i Holbæk, når Salon Deluxe slår dørene op i Smedelundsgade nr. 19 i Holbæk.

Den nyindrettede salon byder på stilfuld og behagelig atmosfære, hvor der udover klip også tilbydes bl.a. barbering og fjerning af hår med voks eller tråd. Ligesom der også tilbydes klip til børn og pensionister til en lavere pris.

Bag salonen står Ahmed Fahad, der har 14 års erfaring i faget. Han glæder sig til, at byde holbækkerne velkommen.

-I anledning af åbningen tilbyder vi, at kunderne kan få en klipning for 100 kr eller få ordnet både hår og skæg for 150 kroner, fortæller Ahmed Fahad, om tilbuddet, der gælder mandag d. 20. og tirsdag d. 21. november.

Salonen har fremover åbent mandag til fredag fra 10.00 – 18.00 og lørdag 10.00 – 16.00. Det er ikke nødvendigt at bestille tid.