22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En politipatrulje standsede onsdag kl. 15.50 en hurtigkørende knallert på Butterupvej ved Borupvej ved Butterup.

Føreren var en 17-årig ung mand fra Ugerløse, som kørte på en lille 30-knallert, der dog var uden nummerplade.

Knallerten blev, ifølge politiet, målt til at køre omkring 80 km/t.

På grund af mistanken om konstruktive ændringer, så knallerten kunne væsentlig hurtigere end tilladt, blev knallert indbragt til nærmere undersøgelse og udmåling af dens hastighed på et rullefelt.

Den 17-årige vil derfor høre nærmere fra politiet, når knallertundersøgelserne er gennemført, og politiet kan tage stilling til, hvad sigtelserne mod ham reelt skal lyde på.