22. november 2024

Emrah Tuncer. Foto: Holbæk Kommune.

Kommunalbestyrelsesmedlem for De Radikale Emrah Tuncer, er initiativtager til et fakkeloptog i dag i Holbæk.

Under parolen “Vi står sammen om fred & retfærdighed” er der indkaldt til fakkeloptog kl. 17.00. På arrangementets facebook side, kan man om årsagen læse: “Den sidste måned har bomberne regnet ned over Gaza. Tæt på 10.000 civile er døde under bombardementerne. Halvdelen af dem er børn
Gaza er i en humanitær katastrofe. Der er mangel på mad, vand, brændstof og medicin. Der er brug for handling nu!”

Desuden skriver arrangørerne:

“Vi går på gaden for øjeblikkelig våbenhvile. Vi gå på gaden for børn – alle børn. Vi går på gaden for fred. Vi går på gaden for at støtte civilbefolkningerne på begge sider. Vi går på gaden for menneskerettigheder og humanisme.”

Arrangementet starter kl. 17.00 ved Det Gamle Rådhus, hvor Emrah Tuncer byder velkommen. Herefter taler Eva Flyvholm, der er tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten. Desuden er der taler af Heidi Mødekjær, som er forperson i Red Barnet Holbæk, Jesper Hartøft fra Socialistisk Folkeparti og Mette Nielsen, Act for Life.

Herefter går optoget gennem byen for så at slutte igen ved Det Gl. Rådhus.

1 thought on “Israel-Hamas krigen: Lokalpolitiker bag fakkeloptog i Holbæk

  1. Fint iniativ, Emra men desværee får det en slagside. Jeg er helt enig i at det er forfærdeligt når det går ud over civile. Men når Hamsas gemmer våben i skoler, børnehaver og på hospitaler kan det vel ikke åndgå at de områpder bliver mål i en forfærdelig krig? Men vi glemmer helt det forfærdelige der sker i Ukraine. Her bliver børn i tusindevis
    bortført og sendt på opdragelses lejre i Rusland. Burde vi ikke markere vores vrede overfor det også?

Comments are closed.