Selvom blæsevejret fredag aften og natten til lørdag nåede op på vindstød af stormstyrke, så slap vi forholdsvis nådigt i forhold til andre steder.
Mens det flere andre steder, især på de østvendte kyster, kom til oversvømmelser og store ødelæggelser, så gik det i vores område mest ud over skilte, løse genstande og træer.
På Holbækvej ved Mørkøv blev vejen spærret på grund af væltede træer. På Hjortholmvej i Tølløse var et træ ligeledes væltet ud over vejen.
I den gamle erhvervshavn i Holbæk, havde en flydespærrer revet sig løs, det kan du læse mere om i artiklen Flydespærrer rev sig løs.
Højeste middelvind blev ved 21-tiden fredag aften målt til 17,6 m/s, mens det vindstød blev målt til 26,7 m/s ved 20-tiden fredag aften. Svarende til henholdsvis hård kuling og storm.