Lørdag kl. 10.43 modtog politiet en anmeldelse om et muligt vildfarende skud fra en jæger.
Anmelderen havde under ophold ved et sommerhus hørt nogle skud og efterfølgende formentlig et hagl ramme noget i nærheden.
Ingen personer var blevet ramt.
Anmelderen havde efterfølgende identificeret og kontaktet en jæger på nogle tilstødende marker.
Politiet fik indledningsvist oplysningerne om den mandlige jægers identitet bekræftet ved telefonisk henvendelse til ham.
Sagen efterforskes dog nærmere for at få klarlagt, hvorvidt jagtlovgivningen kan være blevet overtrådt, oplyser politet.