To biler stødte torsdag eftermiddag sammen på Ringstedvej i Igelsø.
Uheldet skete kl. 15.50, da en 59-årig kvinde fra Vig i en personbil kørte ind i bagenden af en forankørende personbil, som blev ført af 28-årig mand fra Ringsted i samme retning.
Potiet og ambulance rykkede ud til uheldsstedet.
Politiet oplyser, at den 59-årige i ambulancen blev kørt til kontrol på skadestuen, men var sluppet uden behandlingskrævende skader.
Sammenstødet havde bevirket, at væsker mv. var løbet ud af de implicerede biler, så et bugseringskøretøj medbringende ”kattegrus” blev rekvireret til stedet. Bugseringskøretøjet fik flyttet de implicerede biler, så vejen atter var farbar i begge spor efter en lille time.