I aften byder Holbæk bymidte på god stemining, tilbud fra byens butikker, madboder, livemusik og masser af aktiviteter for hele familien – det hele rundet af med det traditionsrige Nattens Løb i Holbæks gader.
Aftensalg og Nattens Løb trækker hvert år mange af mennesker til bymidten, og med en vejrudsigt, som hovedsageligt lover temperaturer på omkring 20 grader og tørvejr, så bliver i år nok ingen undtagelse.
Selve aftensalget starter kl. 16.00 og udover boder fra butikkerne, byder aftenen på legeland med hoppeborge, live musik flere forskellige steder med bl.a. Kalle og Nicklas, Salon Orkestret og Guitar Guy. Det er også muligt at tage en tur på en mekanisk rodeotyr eller et spil minigolf.
Hvis man skulle blive sulten, så er der selvfølgelig åbent hos byens restaurenter og cafeer, ligesom der er mulighed for at købe i en af streetfoodboderne, som i år får selskab af boder fra Gl. Havn Streetfood.
Nattens Løb
For 27. gang lægger Holbæk by gader til Nattens Løb – og det er muligt at tilmelde sig i løbet af dagen, hvis man skulle have lyst til at deltage.
Der er fire distancer: 2,5 km – Løb el. Powerwalk, 5 km – Løb el. Powerwalk, 7,5 km – Løb og 10 km – Løb. Ruten består af et 2,5 km loop, med mål og start fra Torvet på Ahlgade.
Løbet skydes igang kl. 22.00.
Du kan læse mere om Nattens Løb og tilmelding på Sportstiming.dk og se et mere detaljeret program for Aftensalg på Holbaekbyforum.dk.