Politi og brandvæsen rykkede onsdag aften ved 22-tiden ud til en brand i en campingvogn, som stod henstillet på en sti ved Hagesholmvej i Audebo.
Det var en forbikørende bilist, som slog alarm.
Selvom brandvæsnet hurtigt fik slukket branden i campingvognen, udbrændte den totalt.
Politiet skal nu prøve at finde årsagen til, at branden er startet i campingvognen, hvis rester havde spor efter diverse graffitipåtegninger.