En 21-årig mand fra Holbæk var tirsdag aften involveret i et færdselsuheld i Nykøbing Sj.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Uheldet skete kort efter klokken 20.30 i det lysregulerde kryds med Odsherredvej og Vestlyngvej. Her var en 67-årig mand fra Allerød kommet kørende i en personbil ad Vesterlyngvej og ind i krydset, hvor han ville svinge til venstre. Samtidig kom den 21-årige mand fra Holæbk kørende i en varebil ad Odsherredvej og det endte med, at de kørte sammen i krydset.
To personer i bilerne blev i ambulancer bragt til kontrol på skadestuen, men hverken disse eller de to implicerede parter var kommet til skade ved sammenstødet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har optaget rapport om færdselsuheldet og vil prøve at få klarlagt lyssignalernes farve i parternes færdselsretninger på uheldsstedet, idet politiet mistænker en af parterne for at være kørt frem mod rødt lys.