Politiet har sigtet en 21-årig mand for hærværk mod en personbil, som holdt parkeret på Lindevej i Holbæk.
Politiet modtog kl. 02.40 natten til søndag en anmeldelse om, at en mand slog på bilens forrude.
Da politiet ankom til stedet, fik betjentene kontakt til den 21-årige mand, der er fra Letland, men har en arbejdsmæssig tilknytning til Danmark.
Den 21-årige var, ifølge politiet, påvirket af spriritus.
Bilens frontrude havde flere skader efter slag, så med baggrund i oplysninger fra et vidne, der havde set ham slå med knyttet hånd mod ruden flere gange, blev den 21-årige sigtet for hærværk.
Den 21-årige kan nu se frem til at modtage et erstatningskrav fra bilejeren, før politiet kan afgøre hærværkssagen, som den sigtede ikke ønskede at forklare nærmere om til politiet.