23. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Politiet forsøger nu at finde frem til en bilist, som onsdag eftermiddag kørte væk fra et færdselsuheld i Holbæk.

Uheldet skete kort efter klokken 14 i krydset med Valdemar Sejrsvej, Kalundborgvej og Ahlgade.

En 54-årig mandlig bilist har forklaret politiet, at han kom kørende ad Kalundborgvej mod øst og i krydset ville fortsætte lige ud mod Ahlgade. I krydset kørte bilisten højre om en venstresvingende bilist foran ham, og blev ramt af en bagfrakommende bil, der fra Kalundborgvej svingede til højre ad Valdemar Sejrsvej.

Føreren af den bagfrakommende bil fortsatte kørslen uden at standse.

Politiet vil nu forsøge at finde frem til fører og bil, der beskrives som en mørkegrå personbil med lige bagende, hvor bageste nummerplade manglede.

Ifølge politet skal ingen personer skal være kommet noget til ved uheldet.