Mandag eftermiddag ved 13-tiden skete der et færdselsuheld på Gl. Ringstedvej i Holbæk.
En knallertkører kom kørende på cykelstien mod rundkørslen på Gl. Ringstedvej og lige nord for rundkørslen stødte sammen med en 29-årig kvinde fra Kalundborg, som var ude at løbe.
Både knallertføren og kvinden væltede ved sammenstødet.
Det fremgik af politiets døgnrapport, at knallertføreren var en 38-årig mand. Holbaekonline.dk er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at det ikke var korrekt og har derfor kontaktet Midt- og Vestsjællands Politi, som onsdag formiddag har bekræftet, at der var tale om en 15-årig dreng, og han kom den 29-årige kvinde til undsætning indtil en ambulance kom frem til stedet. Hun blev herefter kørt til behandling på sygehuset.
Ifølge politiet var både kvinden og knallertføreren sluppet uden alvorlige skader.
Opdateret og rettet 28.06.2023 kl. 11.23 med ny oplysninger fra Politiet.