To bilister stødte lørdag aften frontalt sammen på Oldvejen.
Uheldet skete omkring kl. 19.42, da en 34-årig kvinde fra Rødovre i en personbil var kørt ad Oldvejen i sydlig retning og gennem en kurve, hvor hun stødte frontalt sammen med en anden personbil, som en 26-årig mand fra Ringsted var fører af i nordlig retning, og som var på vej gennem samme kurve i et højresving.
Den 26-årige mandlige fører var imidlertid påvirket af alkohol over det tilladte, hvorfor han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med en sigtelse for spirituskørsel og udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse af alkohol.
Sammenstødet var sket på en vejstrækning, hvor højst tilladt hastighed er 50 km/t, da vejen er beliggende i tættere bebygget område. Ifølge politiet var ingen af parterne tilsyneladende kommet til skade, og havde derfor ikke behov for at blive undersøgt på skadestuen.