Arbejdsnedlæggelserne på DSB’s værksteder betyder, at der også i dag – og muligvis resten af ugen – vil være aflysninger på strækningen Kalundborg – Holbæk – København.
Det oplyser DSB.
På grund af arbejdsnedlæggelserne mangler DSB køreklare tog, og derfor må man i stedet ty til aflysninger og kortere tog på flere strækninger i hele landet.
På strækningen Kalundborg – Holbæk – København er der aflyst et tog i timen i begge retninger.
Du kan følge den aktuelle situation på dsb.dk og rejseplanen.dk.