21. november 2024
close up shot of yellow liquid on clear glass

Photo by cottonbro studio on <a href="https://www.pexels.com/photo/close-up-shot-of-yellow-liquid-on-clear-glass-5538254/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

Lørdag den 1. juli er der ølfestival i Gendarmergården i Holbæk. Her vil otte mindre danske bryggerier vil præsentere tilsammen 32 forskellige øl på fad.

Bag arrangementet står Kette’s Pub i samarbejde med Danske Øl-Entusiaster og Holbæk Byforum.

Kette’s Pub har inviteret en række mindre danske bryggerier til at lægge vejen forbi og præsentere et udvalg af deres produkter og det har otte bryggerier takket ja til. De otte bryggerier er Hornbeer, Herslev Bryghus, Thyras Bryg, Bryghuset Røde Port, Snipniff Brewing, Deeper Roots Brewing, Dagmarbryggeriet og Holbæk Brygshus.

Der bliver dermed rig mulghed for en masse forskellige smagsoplevelser. Man vil både kunne købe smagsprøver og hele fadøl fra de enkelte bryggerier, og der vil også være mulighed for at købe vand og sodavand.

Gendarmergårdens parkeringsplads bliver i dagens anledning lukket og fyldt med bord-bænkesæt, grill og live-musik fra scenen.

Arrangementet foregår fra kl. 12.00 til kl. 18.00.

Det er planen, at ølfestivalen skal blive en årligt tilbagevendende begivenhed.