22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En politipatrulje blev fredag ved 19.30-tiden sendt til Holbæk Statiton, hvor en tiggende kvinde havde sparket en forbipasserende kvinde over skinnebenet, da denne havde nægtet at give penge.

Patruljen traf den mistænkte kvinde, en 32-årig kvinde fra Holbæk kommune, på stationen. Hun blev sigtet for vold og tiggeri, da hun havde tigget til en togbillet.

Da hun blev visiteret blev hun fundet i besiddelse af en smule amfetamin, som hun blev sigtet for at besidde.

Kvinden var ikke tilfreds, så hun kaldte betjentene alverdens højlydte ukvemsord, som alle forbipasserende kunne overhøre. Hun blev derfor også sigtet for at forstyrrelse af den offentlige orden.

Efter endt afhøring blev kvinden kørt til indlæggelse, da hun var eftersøgt efter en tidligere behandlingsdom.