Tirsdag aften ved 19-tiden rykkede politiet ud til området ved Circle K og Mc Donald’s i Holbæk, hvor en gruppe af personer skabte utryghed.
Gruppen havde bl.a. været på tankstationen, hvor en af personerne havde haft elefandthue på.
Politiet fik i området kun kontakt til tre unge mænd på 13, 16 og 16 år fra Holbæk kommune, men ingen af dem kunne mistænkes for at have begået noget ulovligt.
De blev derfor blot bortvist fra området, så der ikke var risiko for yderligere utryghedsskabende adfærd.