22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 51-årig mand fra Regstrup kontaktede ved halv fire-tiden fredag morgen politiet fordi han havde påkørt en bunke tagplader som lå midt på vejen.

Påkørslen var sket, da han kom kørende ad Gl. Skovvej.

Han var sluppet uskadt fra uheldet, og politiet kunne efterfølgende konstatere, at 60-70 tagplader tilsyneladende var blevet tabt på vejen på et tidligere tidspunkt.

Ingen andre trafikanter blev involveret i uheldet.