Tirsdag formiddag modtog politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud forretningen Park Skov Have på Stenhusvej.
Politiet kørte til stedet og kunne ved undersøgelse af forretningen konstatere, at indbrydstyven eller -tyvene, var brudt ind via taget og en større mængde haveredskaber og tilbehør af mærket Stihl var blevet stjålet. Tilsammen havde de stjålne genstande en værdi af mindst et sekscifret beløb.
Tyveriet kunne være sket mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen, men ved forhøringer i områder fik politiet klarlagt, at der var hørt støj fra området i løbet af natten i tidsrummet kl. ca. 02.30-03.30, hvorfor politiet formoder, at indbruddet måske kan været ske omkring det tidsrum.
Politiet afventer nu resultatet af de tekniske undersøgelser på gerningsstedet og vil i forbindelse med efterforskningen gerne høre fra personer, der måtte have set eller hørt noget mistænkeligt i området i løbet af natten. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.