22. november 2024

Foto: Alex Christensen

Natten til tirsdag udbrød der brand i et hus på Bognæsvej i Hørby.

Meldingen om brand indløb til Vestsjælland Brandvæsen klokken 03.01.

Husets 70-årige mandlige beboer var blevet vækket af sin røgalarm og fik reddet sig selv ud af huset og tilkaldt brandvæsnet.

Under slukningsarbejdet faldt boligens tag delvist sammen på grund af branden, og brandvæsnet måtte tilkalde en kran til brug for fjernelse af bygningsdele, så branden kunne slukkes. Det blev ligeledes tilkaldt assistance fra andre brandstationer.

Den 70-årige beboer blev bragt til skadestuen til en rutinemæssig kontrol for eventuel røgforgiftning.

Da brandvæsnet ankom til stedet, hvade ilden allerede fået godt fat. Trods brandvæsnets indsats udbrændte huset.

Senest opdateret kl. 20.00 med flere billeder.


Video: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk