22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 30-årig mand fra Aalborg var langt hjemmrfra, da han mandag aften blev standset af en politipatrulje på Grandløse Kirkevej i Li. Grandløse ved Holbæk.

Manden, der var kørende i en personbil, blev bedt om at deltage i en narkometertest og den indikerede, at han var påvirket af kokain under kørslen. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel og taget med til udtagelsen af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Da politiet undersøgte hans bil nærmere, blev der fundet to mindre glas med doping. Glassene blev beslaglagt som bevis i forbindelse med yderligere en sigtelse for overtrædelse af lov om dopingmidler.

Den 30-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøven og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.