Politiet skal nu undersøge om færdselslovens regler om vigepligt er blevet overtrådt i forbindelse med et færdselsuheld onsdag morgen ved Jyderup.
Ifølge politiet skete uheldet kort efter klokken 7.30 i krydset med Cementvejen og Slagelsevejen. Her var en 29-årig kvinde fra Mørkøv kommet kørende ad Cementvejen i en personbil og frem mod frem til krydset ved Slagelsevej, hvor hun fortsatte frem over vigelinjen og ud på Slagelsevej. Her kom en 63-årig kvinde fra Slagelse kørende i en personbil i nordlig retning og kunne ikke undgå at påkøre den 29-åriges bil.
Politiet oplyser, at ingen af de to bilister kom til skade ved uheldet.