22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kort efter klokken tre natten til fredag skete et færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Vipperød.

En 31-årig mand fra Holbæk var kommet kørende i østlig retning, da han mistede kontrollen over sin personbil på den glatte vej og påkørte en kantpæl, hvorefter bilen rullede rundt og standsede i rabatten.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var den 31-årige sluppet uskadt fra uheldet.