Torsdag eftermiddag ved 17-tiden standsede politiet en bil på Kalundborgmotorvejen ved sammenfletningen ved Holbæk i en kontrol.
Bag rattet sad en 28-årig mand fra Jyderup, som ikke nogen førerret og kunne mistænkes for at være påvirket af hash under kørslen, så han blev sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven.
Politiet mistænkte, at han havde hash på bopælen, som efterfølgende blev ransaget. Her fandt fandt politiet 6,5 gram hash, som blev beslaglagt i forbindelse med yderligere en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Den 28-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Efterfølgende blev en 26-årig kvinde fra Jyderup sigtet for at have overladt føringen af personbilen til den 28-årige, der ikke lovligt kunne være fører af køretøjet. Kvinden var ikke ejer af bilen, men den person, der lovligt havde fået overdraget bilnøglerne af bilejeren inden den 28-åriges kørsel i bilen.
Begge sigtede kan nu forvente at høre nærmere fra politiet.